Gruppeforløb

Ro, relationer og restitition i naturen

Et gruppeforløb i NaturFavn skaber et fælles rum i naturen, hvor der er mulighed for at sænke tempoet, finde ro og være sammen på en anden måde end i hverdagen. Naturen danner rammen, men bruges også aktivt gennem sansning, bevægelse, refleksion og forskellige naturbaserede øvelser. Samtidig er fællesskabet en vigtig del af forløbet. At dele oplevelser, lytte til andre og opleve, at man ikke står alene, kan skabe genkendelse, nye perspektiver og en følelse af samhørighed. Der er plads til både fællesskab og stilhed. Du behøver ikke dele mere, end du har lyst til, og der er ikke noget, du skal præstere.

Hvem er gruppeforløbene for?

Vores gruppeforløb kan have forskellige temaer og henvende sig til forskellige målgrupper. Det kan eksempelvis være for mennesker, der oplever stress eller belastning, står midt i en livsforandring, savner fællesskab eller har behov for mere ro, restitution og kontakt til kroppen. Vi kan også skabe forløb for grupper, der allerede har noget til fælles – eksempelvis unge og studerende, kvinder i forskellige livsfaser, seniorer, pårørende eller andre fællesskaber.

Hvordan foregår et gruppeforløb?

Vi mødes i naturen og arbejder med en kombination af stille vandring, sansning, kropslige øvelser, refleksion, samtale og ophold i naturen. Nogle aktiviteter foregår sammen, andre individuelt. Tempo, indhold og øvelser tilpasses gruppen og det tema, vi arbejder med. Naturen bliver på den måde mere end blot stedet, vi mødes. Den bliver en aktiv del af forløbet og et fælles rum for ro, nærvær, refleksion og forbindelse til andre.

Nye gruppeforløb udvikles løbende

I NaturFavn udvikler vi løbende nye gruppeforløb med forskellige temaer og målgrupper. Nogle forløb udbydes som åbne forløb, hvor du kan tilmelde dig individuelt. Andre etableres som lukkede forløb for en eksisterende gruppe eller et fællesskab. Har I allerede en gruppe, som kunne have glæde af et naturbaseret forløb? Eller har du en idé til et tema eller en målgruppe, som du synes, vi skal skabe et forløb for? Så hører vi meget gerne fra dig. Vi udvikler gerne nye forløb med afsæt i konkrete behov, ønsker og den gruppe, forløbet skal skabe værdi for.

Scroll to Top